Soul Survivors

Soul Survivors spiller groovy soul og funky festmusik fra 70’er og 80’erne. Deres repertoire er lækkert og stadig voksende med masser af klassiske og nyere soul og funk hits med et touch af disco til glæde for alle, der har bare den mindste hang til glad musik og varme dansetoner.

Soul Survivors lægger et solidt fundament for godt humør og dans med velkendte numre fra Stevie Wonder, Chaka Khan, Tower of Power, Aretha Franklin, James Brown, The Commodores, Kool & The Gang og meget mere fra samme skuffe.

Udover den skønne sangerinde med ægte soulpower består Soul Survivors af funky blæsere, der supplerer et blødt og lækkert soul groove med gode toner og sørger for at levere den klassiske soullyd.