Shubiforsjov

– når der skal holdes fest for alvor

Shubiforsjov har på rekordtid bevist, at de er Danmarks ultimative Shu-bi-dua hyldestband: Med en stemme, der lyder fuldstændig som Michael Bundesen, står Claus Pedersen i front godt bakket op af 5 toptunede musikere, der har spillet på alt fra Skanderborg Festival til Tivoli og Bakken. Med stor dedikation er Sjubiforsjov gået til opgaven om at hylde Danmark nationalorkester Shu-bi-dua eller i folkemunde: Shubberne.

Når Shubiforsjov indtager scenen er der dømt fest og fællessang. Her er alle de største hits som Den røde tråd, Kære Lone, Tryk på, Fed Rock, Vuffelivov, Familien kom til kaffe, Nam Nam, Står på en alpetop, Sexchikane Folkevognen, Askepot, We Wanna Be Free, McArine, Danmark osv. Sange som i den grad forener publikum i en fest, hvor alle skråler med og for en tid glemmer alt om sure pligter, klimaforandringer og vasketøj.

Shubiforsjov består af:

  • Thomas Sunke keyboard/vokal – kapelmester
  • Claus Petersen solist/mundharpe
  • Michael Staun guitar/vokal
  • Brian Friis guitar
  • Ole Elmose bas/vokal
  • Jørgen Emerek trommer