Bech Ballet Akademi

Bech Ballet Akademi er en balletskole, som elsker at fortælle eventyr.

Første gang. vi viste et lille eventyr, var der 40 elever, der levede sig helt ind i eventyret om “Snehvide og de 7 små dværge”. Siden da er balletterne blevet større og større. Kostumerne blevet flere og flere, og eleverne er blevet dygtigere og dygtigere.

Vi laver ikke bare trin. Vi fortæller historier og evnen til at stille sig frem på en scene er noget som kan bruges i mange aspekter af livet.

Vores elever deltager hvert år i en Vinterforestilling og vores store Årsafslutning. En gang om året er balletelever i en bestemt aldersgruppe afsted på Det Kongelige Teater for at deltage ved Store Balletskoledag.

Vores motto er “Vi danser med glæde”, og det er der en god grund til. Vores elever og undervisere er fuld af danseglæde. Alle, der kommer hos os, elsker at danse og de er her, fordi de har lyst. Når vi danser i salen, så er det med et smil på læben. Vi bruger positivitet og motivation, når trinene bliver svære.

Når vi danser for publikum, så gør vi det fordi vi elsker det. Vi har et smil på læben og deler dansen med publikum. Vi lærer vores elever at rette ryggen og være stolte af det, de viser. De har arbejdet hårdt, og det må de gerne være stolte af. Når publikum ser os danse, så mærker de, at vi elsker det. De mærker den umiddelbare danseglæde og bliver opslugt af eventyret, som udspiller sig for dem.

Se mere på bechballetakademi.dk